Svanevej 1A, 3250 Gilleleje

63 m2 + 2 praktiske udhuse/annekser på hver 10 m2.

På vandsiden kun 5 min gang fra en virkelig dejlig sandstrand.

Vi befinder os på Nordkysten, i et gammelt charmerende og eksklusivt sommerhusområde ved Smidstrup ca. 5 km fra Gilleleje Havn. Her er små hyggelige grusveje og en dejlig sommerhusstemning, omgivet af skøn natur.

Fint fritidshus fra 1995, beliggende på en lille overkommelig ugenert og velbevokset grund, ud mod Smidstrup Strandvej. Der er anlagt solterrasse flere steder rundt om huset.

I fritidshuset er der masser af lysindfald fra de mange vinduespartier. Endvidere er der er loft til kip, brændeovn og flotte trægulve.

Fritidshuset er indrettet med åbent køkken i forbindelse med en lys stor stue opdelt med spisearrangement og sofagruppe. Fra stuen er der udgang til delvis overdækket terrasse. Lille tv-rum eller ekstra sovepladser. Pænt badeværelse med bruseniche og gulvvarme. Soveværelse med skabe samt fint børneværelse.

Et rigtigt dejligt fristed, hvor der er plads til mange overnattende gæster/familiemedlemmer da de 2 udhuse begge er indrettet med sovepladser (ej godkendt til beboelse) og i selve huset er der 2 soveværelser. I det ene udhus er der endda en skøn vinkælder.

Ring til ejendomsmægler Kasper Wilstrup på tlf. 2830 1059 og book en fremvisning.