Dalen 13, Strand Esbønderup, 3250 Gilleleje

Lidt luksus i fritiden kan alle trænge til

Super dejligt fristed på i alt 100 m2 bolig fordelt med 76 m2 sommerhus og 24 m2 nyopført anneks med badeværelse.

Velkommen til Dalen 13, som ligger i et charmerende sommerhusområde ved Tinkerup Strand ca. 3 km. fra Gilleleje by og havn og ca. 1,2 km. til den dejlige sand strand.~
Når du ankommer til dette fristed, mærker du hurtigt at her er en dejlig stemning og et sted som de fleste vil falde for. Haven er dejlig ugenert og med sol fra morgen til aften. Der er anlagt en solid indkørsel med store flotte fliser og der er anlagt en lækker terrasse i hårdt træ "Jatoba" på ca.. 80 m2. Der er monteret et luksus spabad på terrassen med plads til 6 personer.

Terrassen forbinder sommerhuset og annekset.

Annekset er opført i 2024 har et samlet areal på 32 m2 heraf 24 m2 godkendt til beboelse og 8 m2 registeret som udhus indrettet med vaskerum. Annekset er med 2 store værelser begge med udgang terrassen. Derudover er der et lækkert badeværelse med gulvvarme i annekset.

Sommerhuset er på 76 m2 og siden 2019 er det istandsat. Tag og vinduer er udskiftet tilbage i 2019. I 2021 blev brændeovnen udskiftet, der blev installeret et nyt lækkert køkken, ny varmepumpe og nyt lækkert badeværelse med brus.

Sommerhuset er indrettet med entré, badeværelse med gulvvarme, soveværelse og børneværelse, lækkert køkken i åben forbindelse med stor stue som er opdelt med spiseafdeling og sofaarrangement. Fra stue er der udgang til udelivet på terrassen.

Her har I nu chancen for at erhverve et skønt fristed som hele familien vil nyde at bruge. Ring til ejendomsmægler Kasper Wilstrup på tlf. 28301059 og få en personlig fremvisning.