Frederiksborgvej 59, 3200 Helsinge

Charmerende rummelig villa med fjernvarme og lave ejerudgifter

I 1949 blev denne dejlige villa opført i gule mursten med rødt tegltag. I 1968 blev huset tilbygget og dermed en udvidelse af stuen som for mange vil fungere som husets hjerterum, hvor man samles til spil, hygge og spisning.

Er man vild med naturen men stadig ønsker at bo i byen, så er denne villa det oplagte valg. Der er udsigt til grønt område med Høbjerg Hegn i baggrunden. Samtidig er man blot 500 meter til indkøb, 900 meter til gågademiljø og 1.000 meter til Helsinge station.

Daginstitutioner, skoler, gymnasium og diverse sportsfaciliteter ligger forholdsvis tæt på villaen.

Fra ejendommen er der blot 15 min. kørsel til Hillerød og under 45 min. kørsel til København. I sommerperioden kan man komme til stranden i Tisvildeleje på ca. 15 min.

Ejendommen er på 136 m2 og hertil 46 m2 kælder. Man træder ind i entreen hvorfra der er trappe til ejendommens første sal. Badeværelset er af ældre dato, men velholdt og med pæn sanitet. Stort soveværelse med god skabsplads. Fra soveværelset er der udsigt til grønt område. Børneværelse/kontor ligeledes med udsigt. En stor vinkelstue med plads til det store langbord samtidig med separat sofaarrangement. Fra stuen er der ydermere et værelse/kontor hvorfra der er udgang til en stor dejlig lukket havestue. (Havestuen er ej godkendt). Ældre men funktionelt og pænt køkken med alle hårde hvidevarer. Fra køkkenet er der nedgang til tør kælder med flere disponible rum.

Førstesalen er på 35 m2 og rummer værelser i hver sin ende af huset. Der gøres opmærksom på, at 11 m2 ikke er godkendt af Gribskov Kommune og der skal søges lovliggørelse herom. Som køber har du evt. mulighed for at lave loft til kip og udnytte skunkene, på den måde vil man kunne udvide boligarealet yderligere.
Endvidere forefindes garage på 17 m2 og udhus på 13 m2.

En billig bolig hvor du virkelig får meget for pengene. Du kan også glæde dig over at stort set alle vinduer er udskiftet for ca. 10 år siden. Måske du vil ændre nogle kosmetiske ting og skabe din egen stil.
Kontakt ejendomsmægler Kasper Wilstrup på tlf. 8181 6767 for at få en personlig fremvisning.