Torpenvej 27H, 3050 Humlebæk

Lyst, lækkert og indflytningsklart.

Kvalitetsvilla på 190 m2 opført af Lind og Risør i 2008.

Hvis I er til store, lyse rum, masser af lækre detaljer, så vil I sikkert hurtigt føle jer hjemme i denne moderne villa på Torpenvej 27H beliggende i et attraktivt område i Humlebæk, hvor de første villaer blev opført for mere end 100 år siden. Villaen ligger på en lukket stillevej, op ad kystbanen, hvilket man p.g.a. støjhegnet ikke generes af. I kan blot glæde jer over, at man kan nå stationen på et par minutter. Sælger har nydt sin tid i villaen og sat pris på det rolige kvarter og selvfølgelig den centrale beliggenhed tæt på skov og strand. Alt fra indkøb, skole, specialbutikker, Humlebæk Centret, Sletten havn og Bjerre Strand kan man nå indenfor få minutters gang.

Drømmer I om at finde en nyere og moderne bolig, hvor der er minimal vedligeholdelse, lave ejerudgifter og lavt varmeforbrug, så er muligheden her! En supervelholdt og velfungerende villa med gulvvarme overalt.

Velkommen indenfor i de 190 m2 bolig, som er indrettet således: Entré med skabe, fordelingsgang til 3 store gode børneværelser, flot badeværelse med granit på gulvet. Stort og praktisk bryggersrum med vaskesøjle og god skabsplads. Centralt i villaen findes boligens hjerterum - et lækkert stort køkken/alrum.
Køkkenet har et minimalistisk, skandinavisk look med hvide elementer og bordplader af granit og stål.
Køkken/alrummet er så stort at der både er plads til et hyggeligt lille spisearrangement og samtidig plads til det store langbord, hvor der er plads til mange gæster eller hvor børnene kan sidde og hygge sig. Fra alrummet er der terrassedøre ud til 67 m2 lækker kvalitets træterrasse, hvor der er sol fra morgen til aften.

Dejlig forældreafdeling med walk-through garderobe og eget badeværelse, som ligeledes har et flot gulv af granit. I badeværelset vil der være mulighed for at sætte et hjørnebadekar op, såfremt ønsket er dette.
Ydermere forefindes en dejlig stor og lys opholdsstue hvor der ligeledes er udgang til den store terrasse.

Grunden er på 770 m2 og er nem at passe. Udover den store dejlige terrasse med plantekasser og hegn opført af dansk egetræ, er der et græsareal, drivhus, udhus, redskabsskur og carport.

Humlebæk er en virkelig hyggelig by, som tiltrækker mange børnefamilier fra København og Nordsjælland. Institutioner og skoler har et godt ry. Ligesom sælger, vil I også selv hurtigt få nogle yndlingssteder i Humlebæk. Om det bliver Bjerre Strand, Peder Mads Strand, Sletten havn, Louisana eller Krogerup Avlsgaard, hvor Aarstiderne har gårdbutik, finder I som nye ejere selv ud af.

Slå til nu, hvor renten er på 4%. Få en personlig fremvisning, ring på tlf. 8181 6767.