P W Tegners Vej, 3070 Snekkersten

190 ETAGEMETER midt i børnevenligt kvarter i Snekkersten

Gode ting skal man nogle gange vente på og her må du som køber vente på overtagelsesdagen, som først kan blive d. 1. juli 2022. Til gengæld kan du gå og glæde dig til at flytte ind i et meget velholdte og veldisponeret hus, som nu sælges efter 42 års ejerskab.

Ejendommen er passet og vedligeholdt og fremstår i god stand. Ligeledes overtager I en dejlig og ugenert have.

Ejendommen er indrettet med 132 m2 boligareal og 58 m2 kælder: Entré med fordelingsgang med skabsplads og nedgang til kælderen. Separat gæstetoilet, stort badeværelse med både badekar og brus, soveværelse og 3 børneværelser, pænt lyst køkken med spiseplads samt stor vinkelstue med udgang til terrasse og have.

En god høj og tør kælder som indeholder et meget stort disponibelt rum, praktisk klinkebelagt bryggers hvor der er installeret en brusekabine og endvidere et disponibelt opbevaringsrum.

I ejendommens boligareal er der et flot originalt parketgulv.

Ydermere forefindes carport og udhus.