Belvederevej 8B, 3000 Helsingør

Se 3D præsentationen på en smartphone, tablet eller computer.




Lave ejerudgifter og lave varmeudgifter.
Rækkehus fra 2009 med energimærke A2010.

Nu har I muligheden for at købe et dejligt rækkehus i det populære område kaldet ”Hollandske Mølle”. Til området hører der en legeplads med bl.a. legehus, gynge, sandkasse m.m. Desuden ligger der en sportsplads lige ved siden af med mulighed for fodbold, løb og leg. Beliggenheden er i top. Institutioner, skole, indkøbsmuligheder, grønne områder findes indenfor kort afstand fra boligen og der er ca. 700 meter til Helsingørs charmerende centrum og ca. 800 meter til Øresund.

Indbydende lyst og flot rækkehus fra 2009 med lille hyggelig forhave og baghave. Rækkehuset er opført i 2 plan med et boligareal på 106 m2, som indeholder: Entré med store mørkegrå fliser med gulvvarme, toilet hvor der ligeledes er gulvvarme. Pænt og funktionelt køkken med gode nyere hårde/hvidevarer, bred mellemgang forbinder køkkenet og stuen. Stuen er med store glaspartier ud mod baghave. Stuen er indrettet med sofaarrangement og spiseafdeling. Fra stuen er der udgang til den lille solrige baghave. På boligens første sal er der repos, 2 gode og lyse børneværelser, stort dejligt forældresoveværelse med fransk altan og et flot badeværelse med gulvvarme, bruseniche og vaskesøjle.

Når I ankommer til rækkehuset, får man hurtigt et indtryk af, at her har man vedligeholdt boligen løbende, træværket på facaden og de flotte døre i hårdt træ, bliver olieret hvert andet år.