Frejasvej 16D, 3. TH., 3000 Helsingør

Skøn 2-værelses lejlighed med to altaner og udsigt så langt øjet rækker...

Vil du bo på toppen med udsigt over områdets tage og med skov, Øresund og Sverige i baggrunden, så har du muligheden for at erhverve denne skønne 2-værelses lejlighed. Du kommer til at bo i en velfungerende ejerforening med sund økonomi og en meget skøn fælles have. Der er kort afstand til indkøb mm.

I lejligheden er der en god loftshøjde. Lejligheden er meget lys og yderst indbydende med hvide vægge og lofter samt flotte massive trægulve, nyere vinduer og terrassedøre samt nyere radiatorer.

Du kommer ind i lejlighedens fordelingsgang, herfra er der adgang til lyst flisebadeværelse med brus og gulvvarme. Der er vindue i badeværelset, så du hurtigt kan lufte ud efter et bad. Skøn lys stue som er indrettet både med sofa og spisebord. I stuen er der udgang til østvendt altan. En virkelig smuk udsigt både morgen, middag og aften da lysets farver hele tiden ændrer sig. Stort dejligt soveværelse med lille vestvendt altan. Meget fint lyst køkken.

Der er et depotrum i lejligheden og samtidig brugsret til eget kælderrum. Endvidere er der brugsret til vaskekælder med egen vaskemaskine.