Sveasvej 8, 3150 Hellebæk

Direkte til skoven og 3. række til havet.

Et virkelig dejligt hjem for livsnydere som sætter pris på, at bo i den skønneste natur blot 2-3 min. gang fra havet og direkte til skoven. Her kan man følge de 4 skiftende årstider på tætteste hold. En ro og afslappelse som man hurtigt kan vænne sig til.

Der er brugsret til fælles strandgrund, som blot ligger 2-3 minutter fra ejendommen.

Huset er moderniseret indenfor de seneste 5 år, så man får en super lækker bolig som er i yderst god stand jf. tilstandsrapporten. Derudover er der lave varmeudgifter (årligt kr. 6.079,- jf. energimærket).

Fra Nordre Strandvej drejer man op ad Sveasvej og kører på en lille hyggelig grusvej langs skovbrynet og næsten for enden af den lille lukket vej, ankommer man til Sveasvej nr. 8 i Hellebæk. Bilen parkeres i carporten og man fornemmer straks at både hus og have fremstår meget præsentabelt.
Haven er med smukke træer og buske samtidig er der anlagt fliseterrasser, stier med små toppede brosten og lækker træterrasse i Thermowood. Alt er indbydende og klar til næste ejer som ønsker at nyde tilværelsen her.

Huset fremstår yderst præsentabelt eftersom nuværende ejer har renoveret og forbedret. Bl.a er her nyt tag fra 2016 nye vinduer og døre i stueplan fra 2015, gulvvarme installeret overalt i stueplan, lækre materialevalg af køkken, bad, bryggers og gulve endvidere flot anlagt træterrasse.

Ejendommen indeholder: Entré med flotte store lysegrå klinker, lækkert badeværelse med brus (sammen klinke som er brugt i entreen er anvendt i badeværelse og bryggers). Dejlig lys vinkelstue med flotte egetræs lamelplank (6 mm. slidlag). Dobbelt terrassedør ud til den skønne og velanlagte have hvor man har skøn udsigt til skoven. Lækkert og tidsløst snedkerkøkken med betonbordplade. Køkkenet ligger i åben forbindelse med vinkelstuen. Der er flot brændeovnsindsats med glas på 2 sider. Endvidere et lækkert og praktisk bryggers. Førstesalen har en stor repos med masser af lysindfald fra de 2 store kviste, stort børneværelse som kan opdeles samt et stort soveværelse med smuk udsigt til havet.

Udover man får et lækkert hus, så får man forholdsvis lave ejerudgifter taget den skønne beliggenhed i betragtning.

Ring på tlf. 8181 6767 for en personlig fremvisning.