Traneholmen 40, 3460 Birkerød

Skal ses. Er bedre end billederne

Huset for naturelskere som værdsætter en god beliggenhed og til livsnydere som går op i kvalitet.
Beliggenheden er i top! For enden af en attraktiv villavej grænsende op til en lille skov, som fører videre ud til Rude Skov. Få minutters gang til hestefolde og skønneste natur. Samtidig et fredeligt villakvarter med stisystem til Sjælsøskolen og flere integrerede institutioner. Et fantastisk sted for børnefamilier.
En luksusombygning og totalrenovering i millionklassen, gør dette ”Johan Christensens Hus” til et helt igennem unikt og særdeles skønt hus, som vil tiltale langt de fleste. Ejendommen blev i 2016 totalrenoveret fra A til Z og samtidig blev huset udvidet. Alt indvendigt er udskiftet og der er en fantastisk rød tråd i materialevalget i hele huset. Gulvet har været udgravet til fundament, for optimal isolering. Alle vægge og lofter er maksimalt isoleret, ligesom at der er etableret nye kloaker, el, stikledning og vand. Så man kan roligt sige, at her får man et opdateret moderne og tidløst hus, som har en perfekt planløsning.
De 158 m2 har følgende indretning: Entré og fordelingsgang med klinkegulv, lækkert badeværelse med brus, lille gæsteværelse/kontor og dejligt børneværelse. Begge med udgang til morgenterrasse. En pragtfuld stor stue med 4 store dobbelte døre ud til 120 m2 terrasse i hårdt træ. I den ene ende af stuen er der adgang til endnu et stort børneværelse med dobbelte terrassedøre ud til haven og i den anden ende af stuen er der adgang til en lækker forældre afdeling. Stuen er i øvrigt opdelt med sofaarrangement i den ene ende og et kæmpe spisebordsarrangement centralt i huset, som er familiens samlingsplads og hjerterum. Fra det kæmpe spisebord har du overblikket over stuen, terrassen og haven og samtidig til et lækkert køkkenområde. Køkkenet, der ligger i åben forbindelse til stuen, er med store udtræksskuffer og holdt i et stilrent design. Forældreafdelingen er med soveværelse og et utroligt dejligt badeværelse med dobbelte døre ud til det fri. Ydermere rummer huset et praktisk og stort bryggers med ovenlysvindue og egen indgang. Bryggerset er naturligvis udstyret med vaskesøjle og mange skabe.
I 2018, blev der bygget et 15m2 godt isoleret udhus med varme. På bagsiden af udhuset, grænsende helt op til skoven, er der installeret udendørs brus med varmt vand.
I alle rum i ejendommen er der ens og energirigtige dobbeltdøre fra KPK, direkte ud til de forskellige terrasser, så man kan nyde sommerens lune dage og aftner, hvor stilheden kun brydes af solsortens fløjten.
Hele herligheden er beliggende på en yderst velpasset og smuk sydvendt have med de høje træer i baggrunden. Græsset bliver trimmet af den lille robotplæneklipper og alt står i yderst præsentabelt.
Tekniske detaljer om huset: Ens klinker og hvidpigmenteret asketræsgulve med gulvvarme i hele huset. Gipslofter med LED energibesvarende spots og filtet vægge. I 2019 er der lagt fibernet ind i huset. Køkkenet er, udover alle hvidevarer, udstyret med en cooker, så du altid har kogende vand lige ved hånden.
Området: Med en beliggenhed ud til skov, kan man godt forvente at få besøg af skovens dyr, bl.a. er der ofte rådyr i haven. Er det en varm sommerdag, kan man med en kort cykeltur komme ned til Sjælsø Strand ved Eskemose Skov. Vandkvaliteten bliver i sommerperioden tjekket løbende. Herudover kan man nyde et godt måltid i Jægerhytten og opleve historiens vingesus, hvor Struense og Caroline Matilde sværmede i slutningen af 1700-tallet. Rudeskov, som ejendommen støder op til, har en af Danmarks bedste mountainbike-ruter. Ydermere kan man løbe sporet eller nyde en fredelig tur på de mange skovstier.
Vil man nyde havet, ligger huset ca. 8 km fra Rungsted Strand. Med sikker cykelvej hele vejen til Rungsted, kan det anbefales at cykle.
Ejendommen ligger 1 km fra den lokale velassorteret Spar, små 1,5 km fra Birkerød Hovedgade med mange indkøbsmuligheder samt ca. 4 km fra Hørsholm Midtpunkt. Med en kort gåtur kan man tage enten bus 500S eller 197 til de forskellige indkøbsmuligheder samt til Birkerød station, hvor toget mod København eller Hillerød kører hver 10. min i dagtimerne.