Borsholmvej 55, Horserød, 3000 Helsingør

Ridebane, hestefolde, stald med 5 hestebokse og kun 250 meter fra skov.

Se mere på https://wilstrupliebhaveri.dk/

Landlig idyl for hesteinteresserede eller for jer som elsker naturen på landet. At bo på landet er en lise for sjælen. Her kan de 4 årstider følges på tætteste hold og den stjerneklare himmel nydes.

Drømmer I om en hesteejendom i Helsingør omegn, så har I mulighed for at erhverve en skøn og meget charmerende ejendom med super beliggenhed. For enden af lukket grusvej ligger denne stråtækte ejendom med egen ridebane, hestefolde og kun 250 meter fra stalden ligger Horserød Hegn. En smuk skov med bl.a. Gurre Sø, hvor man kan få mange gode timer til at gå.

Som sagt kommer I til at bo i landlige og naturskønne omgivelser i det skønne Nordsjælland, ca. 10 min. kørsel fra den gamle handelsby Helsingør. Fra ejendommen er der f.eks. 10 min. kørsel til Espergærde, 10 min. kørsel til stranden i Hornbæk, 15 min. kørsel til Hørsholm og ca. 25 min. kørsel til enten Hillerød eller Lyngby - ja, kort sagt, så er man i nærheden af alt selvom man bor på landet.

Ejendommen er opført i 1900 og har et boligareal på 193 m2 + ca. 35 m2 uudnyttet loftsrum.

Ejendommen indeholder: Entré med fordelingsgang og trappe til 1. sal, stor dejlig stue med brændeovnsindsat og udgang til have. Flisebadeværelse med brus, to børneværelser hvoraf det ene er et gennemgangsværelse. Spisestue i forbindelse med et stort køkken. I køkkenet er der plads til at sidde og nyde morgenkaffen. Endvidere bryggers samt udgang til hundegård.

En virkelig skøn kælder med store kampesten, som vil danne de perfekte rammer for en lækker vinkælder. Første salen indeholder: Repos, kæmpe soveværelse med god skabsplads og udgang til balkon. Fra soveværelset er der adgang til lækkert badeværelse med brus og jacuzzi. Ydermere forefindes der et børneværelse samt uudnyttet loftsrum på ca. 35 m2 hvor der kan etableres et par ekstra værelser hvis dette er behovet. Udenomsarealerne rummer blandt andet en stald på 167 m2 med 5 hestebokse, 2 udendørsbokse, en lade på 135 m2, en bjælkehytte på 35 m2 og en ridebane, som er drænet.