Apperupvej 43, Apperup, 3140 Ålsgårde

Moderne og indflytningsklart

Se 3D præsentationen og gå selv rundt i huset:



Nær skov og hav i Ålsgårde udbydes nu et perfekt familiehus med 4 værelser + 2 badeværelser.

Lækkert parcelhus fra 1972 og tilbygget i 2021, så det indvendigt i dag fremstår som et moderne hus med bl.a. gulvvarme i størstedelen af huset (med undtagelse af forældresoveværelset og 2 store børneværelser), glatte vægge og lofter med filt, nye badeværelser, nyt køkken og flot egetræs kvalitetsgulv fra Moland.

Huset er nærmest overalt totalrenoveret indvendigt i 2020 og i 2021 blev garagen på 21 m2 inddraget som boligareal, så man i dag har et boligareal på hele 174 m2 + indbygget udhus på 9 m2.

De 174 m2 bolig er indrettet som følgende: Entré med fordelingsgang, badeværelse fra 2020 med gulvvarme og brus, 2 store børneværelser, forældresoveværelse med adgang til dejligt badeværelse fra 2020 med gulvvarme og brus, stor dejlig stue opdelt med sofaarrangement i den ene ende og spiseafdeling i den anden. I stuen er der åbent pejs. Fra stuen er der udgang til terrasse og have. Stort dejligt køkken fra 2020. Lille depotrum. Stort værelse på 21 m2med egen indgang, som vil være perfekt for teenageren eller som hjemmekontor.

Endvidere er der et udhus.

Udvendigt er ejendommens facade flot pudset op ud mod vejen og der er monteret nyt sprossevindue, som inspiration til hvordan hele huset kan komme til at se ud udefra.

Super flot elinstallationsrapport og pæn tilstandsrapport (de røde bemærkninger er udbedret fsva. taget, som har en statistisk levetid til 2072.)

På alle 4 årstider elsker sælgerne at gå ture i skoven, som ligger få min. gang fra ejendommen og i sommerperioden havet og Langbro er sælges foretrukne sted at slappe af. Fra ejendommen er der kort afstand til Ålsgårde centeret og stationen. Populære institutioner og nogle af de bedste skoler i Helsingør Kommune ligger i Ålsgårde.

Ålsgårde er en af Nordkystens hyggelige byer omgivet af skøn natur. Der er ca. 5 km. fra den gamle charmerende handelsby Helsingør og ca. 6 km. til den populære sommerhusby Hornbæk. Samtidig er ca. 10 min. kørsel til Espergærde og motorvejsforbindelse til København. Ålsgårde er attraktivt for børnefamilier som i stigende grad søger til området.