Orøvej 20, 3140 Ålsgårde

I eftertragtet børnevenligt villakvarter beliggende direkte ud til fællesareal og samtidig med udsigt til møllen i Ålsgårde.




I eftertragtet børnevenligt villakvarter beliggende direkte ud til fællesareal og samtidig med udsigt til møllen i Ålsgårde.

Med kort afstand til havets brusende bølger får I her et dejligt rummeligt hus på hele 276 etagemeter, fordelt med 138 m2 bolig og 138 m2 høj kælder. Ejendommen er passet og vedligeholdt af samme ejer igennem 42 år.

Boligen indeholder: Entré med fordelingsgang samt nedgang til kælder, 2 gode børneværelser med skabsplads, forældresoveværelse, stort badeværelse med bruseniche, rummelig stue med god plads til spise arrangement og sofagruppe. I stuen er der brændeovn og udgang til virkelig dejlig havestue, som benyttes fra februar til november. Dejligt spisekøkken på ca. 20 m2 med stalddør til terrasse, hvor morgenkaffen kan nydes mens man kigger ud over haven og hen til det lille fællesareal.

Den høje kælder med store vinduer har egen indgang og indeholder: kæmpe bryggers med Vismann fyr fra 2012, meget velholdt badeværelse, værksted, viktualierum samt på ca. 52 m2 gildesal.

Ejendommen har flotte massive egetræsgulve.

Vinduer og døre er udskiftet i 2006 til mahogni.

En fin have med drivhus, carport og udhus.

Ålsgårde er en af Nordkystens hyggelige byer omgivet af skøn natur. Der er ca. 5 km. fra den gamle charmerende handelsby Helsingør og ca. 6 km. til den populære sommerhusby Hornbæk. Samtidig er ca. 10 min. kørsel til Espergærde og motorvejsforbindelse til København. Området er attraktivt for børnefamilier som i stigende grad søger til området.

Orøvej 20, er beliggende centralt i Ålsgårde, kun 5 min. til indkøbsmuligheder, trænings faciliteter, station med togforbindelse til Helsingør. Derudover kort afstand til daginstitutioner, klub- og kulturliv på Bølgen, skoler mm.