Bombakken 58, 3320 Skævinge

Kvalitets rækkehus opført af Bülow & Nielsen i 2008

Et funktionelt og moderne rækkehus opført i tidløst design med gode materialer, bl.a. er døre og vinduer af mahogni træ, flotte mursten og sort tegltag. Ejendommen opvarmes med fjernvarme og man har glæden af at have gulvvarme på begge plan.

Velkommen indenfor i de 126 m2, som er fordelt således: Præsentabel og rummelig entré med klinkegulv, trappe til første sal og højt til loftet. Der er et godt lys indfald fra stort vinduesparti fra første salen. Under trappen er pladsen udnyttet med flere skabe. Pænt badeværelse med god bruseniche. Stort dejlig stue som er indrettet med sofaarrangement og tv i den ene side og spisebord centralt i rummet med udgang til terrasse. Lækkert køkken med bordplade af sort granit. Køkkenet ligger i åben forbindelse til spisestuen.
Første salen er med lyst repos hvorfra der er adgang til stort flisebadeværelse med bruseniche. Der er vaskemaskine og tørretumbler på badeværelset. Endvidere 3 gode værelser hvoraf 2 af dem har udgang til altan.
Ydermere forefindes et godt redskabsrum samt loftsrum, hvor der er monteret pladegulv i boligens bredde, så man har optimeret opbevaringspladsen.

I forhaven er der 2 parkeringspladser.

Sælger har købt ejendommen under projektstadie, hvor der blev tilkøbt tilvalg for mere end kr. 100.000,-.

Bemærk billig ejendomsskat og værdiskat, hvilket gør at ejerudgiften er ganske billig.

I kommer til at bo i et veletableret børnevenligt område med en blanding af rækkehuse og villaer. Skov og naturoplevelser, skole, institutioner, idrætsfaciliteter og supermarkeder ligger i kort afstand fra boligen.

Få en personlig fremvisning, ring til ejendomsmægler Kasper Wilstrup på tlf. 28301059.