Sabroesvej 19E, st. th., 3000 Helsingør

Hyggelig høj 3-værelses stuelejlighed med altan og brændeovn

Hyggelig høj 3-værelses stuelejlighed med altan og brændeovn.

Velkommen til denne indbydende 3-værelses lejlighed på 74 m2 beliggende i Helsingør, kun en kort gåtur fra byens centrum.

Boligen indeholder: Entré med et pænt klinkegulv, der fører ind til et lyst og pænt køkken ligeledes med klinkegulv. Dejlig lys stue. Stuen er indrettet med brændeovn, der skaber en hyggelig atmosfære. Fra stuen er der adgang til en altan. Meget stort soveværelse i forlængelse af stuen. Dørkarmen er bred og der er mulighed for at opsætte franske døre. Pænt flisebadeværelse med en muret bruseniche og nyt toilet. Endvidere fint børneværelse/kontor.
I lejligheden forefindes lille depotrum ved entreen og der er ydermere eget stort kælderrum, som giver ekstra opbevaringsmuligheder.

Lejligheden er med hvide vægge og lofter samt flotte, malet hvide massive gulve, hvilket skaber et lyst og indbydende hjem. Opvarmningen er med varmepumpe fra 2021 og brændeovnen.

Lejligheden ligger i gåafstand fra Helsingørs centrum, og du kan nemt nå byens faciliteter på cirka 10 minutter. Beliggenheden giver dig nem adgang til butikker, restauranter, offentlig transport og andre bekvemmeligheder.

Kontakt os for at arrangere en fremvisning og oplev selv, hvad denne bolig har at tilbyde.