Strandvejen 144, 3070 Snekkersten

Storslået udsigt over Øresund og med Hven som genbo.

Bag havelågen gemmer der en fortryllende lille oase. Haven er med hyggelige solkroge og fra havelågen er der under 30 meter til vandkanten.

Beliggenheden er i top. Et par hundrede meter fra Snekkersten havn ligger en række historiske gamle charmerende fiskerhuse på Strandvejen ud mod vandet.

Historien om Strandvejen 144, som fortælles af arvingerne, er smuk og rørende. Ejendommen er opført 1877 som bryllupsgave og har været i familiens eje lige siden. Hele 7 generationer har beboet ejendommen. Nu er tiden desværre kommet til at huset skal sælges for første gang siden 1877 og du/I har nu chancen for at købe en usleben diamant.

Ejendommen er sammenbygget med et fiskerhus fra 1800. Der ligger altså 2 boliger på 1 matrikel, men der er tinglyst en samejekontrakt mellem ejerne af de 2 boliger, som kommende ejer, kan du glæde dig over, at ejerudgifterne er forholdsvis lave taget beliggenheden i betragtning.

Selvom byggeåret er 1877 er der usædvanligt højt til loftet for den type bolig. Boligen har et registeret boligareal på 115 m2. Dog er arealet dog nærmere 137 m2 + lukket havestue. Boligen har været ejet af samme familie i mange år og boligen har været beboet af 2 generationer, hvor den ene part har boet i stueplan og den anden part på 1. sal.

Ejendommen er pt. indrettet med: Entré med trappe til første sal. Stor stue ud mod vandet. Havestue ligeledes ud mod vandet. Funktionelt køkken med nedgang til lille kælder, som kan bruges til f.eks. viktualierum eller som vinkælder. Værelse. Toilet. Bryggers hvor der er installeret brusebad.
Første salen indeholder: Repos. 2 soveværelser. Stor stue ud mod vandet og med udgang til altan ud mod vandet. Ældre køkken.

Ejendommen er udvendigt i pæn stand. Facaderne er sandblæst og pudset op for 5 år siden. Taget er ifølge arvingerne under 20 år.

Udlev drømmen om at bo ud til vandet.

Få en personlig fremvisning, kontakt ejendomsmægler Agnieszka Wilstrup på tlf. 8181 6767