Lundegade 12A, 1. tv., 3000 Helsingør

Billig månedlig boligafgift

Velkommen til en yderst veldrevet og gældfri andelsboligforening få hundrede meter fra Axel Torv i Helsingør.

Boligen trænger til renovering fra A-Z, men potentialet er enormt. Man får en charmerende lejlighed med gamle fyldningsdøre, flotte massive trægulve, højt til loftet.

Lejligheden er på 110 m2 og indrettet med: Entre og fordelingsgang, lille badeværelse som skal sættes i stand. Stort soveværelse, stor dejlig stue med udgang til balkon, fra stuen er der fløjdøre ind til stor spisestue. Endvidere et ældre køkken.

Her har du muligheden for at sætte dit eget præg og efterfølgende få en hel fantastisk lejlighed med super god beliggenhed i en af Helsingørs bedste andelsboligforeninger.